Den digitale euro rykker nærmere: hvad ECB's centralbankspenge betyder for danske banker og fintech

Selv om danskerne betaler med kroner og MobilePay til hverdag, er der et europæisk projekt, som danske banker og fintechvirksomheder følger med stor opmærksomhed, nemlig planerne om en digital euro udstedt direkte af Den Europæiske Centralbank.

Ideen er at skabe en digital form for centralbankspenge, som borgere og virksomheder kan bruge på tværs af eurozonen, og efter flere års forberedelse er projektet nu tættere på virkelighed end nogensinde før i sin historie.

Tidslinjen

Ifølge ECB kan den digitale euro tidligst udstedes i 2029, men kun hvis EU's lovgivere vedtager den nødvendige forordning i løbet af 2026, hvilket gør det kommende år til et helt afgørende vendepunkt for hele projektet.

For at være klar planlægger centralbanken at gennemføre en pilotfase på tolv måneder, der efter planen begynder i anden halvdel af 2027, og som skal lægge det tekniske og operationelle grundlag for en sikker og gnidningsfri lancering.

Forberedelsesfasen blev sat i gang i november 2023, og i efteråret 2025 rykkede projektet videre til den næste fase, men ECB understreger, at den først træffer den endelige beslutning om at udstede, når forordningen faktisk er vedtaget.

Bankerne og privatlivet

Det langsomste led i processen har været Europa-Parlamentet, netop fordi den digitale euro berører to grupper, der presser hårdt på, nemlig de kommercielle banker og fortalerne for privatlivets fred, som hver har deres bekymringer.

Bankerne frygter, at kunderne vil flytte deres indlån fra almindelige konti over i centralbankspenge, hvilket kunne svække bankernes finansieringsgrundlag, og derfor forventes den digitale euro at få lofter for, hvor meget den enkelte må have.

På privatlivsfronten har ECB gentagne gange forsikret, at den digitale euro bygges med privatliv indtænkt fra starten, og at den ikke støtter en programmerbar euro, der ville kunne begrænse, hvordan borgerne får lov at bruge deres egne penge.

Hvordan det testes

For at afprøve teknologien omfatter pilotforsøget fire konkrete anvendelser, nemlig betalinger mellem privatpersoner både online og offline, betalinger i fysiske butikker via mobiltelefonen samt køb i netbutikker og på mobilen.

I første omgang deltager relativt få brugere, i størrelsesordenen fem til ti tusinde interne testpersoner fra centralbanksystemet og mellem femten og femogtyve butikker, hvilket viser, at der er tale om en forsigtig og kontrolleret afprøvning.

Hvad det betyder for Danmark

Danmark står uden for euroen og har en undtagelse på området, så den digitale euro vil ikke blive lovligt betalingsmiddel herhjemme, men det betyder langtfra, at projektet er uden betydning for den danske finanssektor.

Danske banker og fintechvirksomheder vil mærke konsekvenserne gennem konkurrence, grænseoverskridende betalinger og fælles standarder, og debatten om statslige digitale penge spejler samtidig den danske diskussion om kontanter og suverænitet over betalinger.